#d_3104

Campingmutter.dk

 

Aftryg gæster

Krydsveje til lands og til vands

Mmmm, på sådan en lidt kold, stille onsdag d. 1. juli sidder jeg på mit lille kontor bagved informationen og smiler for mig selv, imens jeg sender kærlige tanker og god energi til de gæster som allerede i år har krydset vores vej.

I sagens natur er de fleste gæster her ofte nogle få dage til uger, og det er derfor korte men ofte intense besøg og indtryk vi giver hinanden.

Forleden morgen klokken lidt i otte kommer en kajakroer sejlende ind. Hun er startet klokken 2 om natten fra Endelave og har krydset det åbne hav i mørke, kun iført sin pandelampe.

Nu står hun her lidt i otte og er parat til at slå sit telt op, imens Mille som hendes kajak hedder, er trukket op ad havet og ind på pladsen.

Jeg er fuld af beundring over hendes mod og styrke. Hendes kajaktur kan følges på www.milleiohavet.blogspot.dk som både er god, varm og underholdende læsning. Kajakbilledet her er fra bloggen.

I sidste weekend have vi en tysk far i telt med 4 små børn og deres cykler. De cyklede til overgangen til Æbelø, gik turen rundt og cyklede hjem til Kyst camping igen. Det ældste af de 4 børn var 12 år, det yngste barn sad bag på fars cykel i cykeltelt. Jeg bukker mig i støvet for den far, som med 4 små børn på ryggen leger, cykler, spiller boldt og tager på telttur.

En af de aller-første dage vi åbnede sæson i år kom 2 danske cyklister. De var på cykel-telt tur og skulle have cyklet rundt i New zealand. Corona lagde andre planer for dem, end at flyve oversøisk med cyklerne, så nu cykler de Danmark og Norge rundt. Fra maj til …. November! Med telt og 2 cykler og intet andet.

Mine tanker flakker tilbage til de mange,mange mennesker som stadig bor i mine tanker og hjerte mange år efter de har været på camping her. Jeg kommer i tanke om Palle, skønne-skønne Palle, som var på camping her næsten alle sine barndomsår, om som pludselig stod her sidste år som en voksen mand med kone og 3 børn.

Og skorstensfejeren fra Nordjyllands søn, som var her for mange år siden, med sine forældre i sine teenage år og som kedede sig bravt, imens hans små søskende havde det fantastisk på legepladsen. Da "teenageren" tjekkede ind sidste år med kæmpe campingvogn kone og barn genkendte jeg ham ikke umiddelbart. men jeg genkendte efternavnet og byen og spurgte om han kendte skorstenfejren i byen - nu var HAN sku den nye skorstensfejer i Spøttrup, efter sin far!

Og "min" lille P. som var her som lille og meget generet, som holdet ferie andre steder i et par år, for at vende tilbage nu som drøn-lækker teenager med det helt rigtige hår, kæreste og fyldt med selvtillid. ÅÅH hvor er det skønt!

For ikke at nævne de 3 sæson-piger som har været her, siden de lå i barnevogne og som nu er 10-14 år, aaarmen de gør livet til en fest, og har altid et nyt gymnastik-trik at vise mig på hoppepuden, en lille gimmik - og noget som gør jeg griner højt, og falder glad i søvn om aftenen. 

Jeg er rig på de mennesker der krydser vores vej, og de efterlader hvert et lille aftryk i mig som jeg varmer mig på, på koldere dage.

 

TAK fordi I kommer forbi – jeg glædes over jer og gemmer jeres indtryk i mig.

Laks eller rejer?

Faktisk kan du li´alle - når du ...

Det ville være VIDUNDERLIGT at gøre ALLE glade ALTID! Nøøj, hvor ville jeg elske det. Altså have 5 ud af 5 stjerner på Tripadvisor, Facebook OG Google rewards. Vi har 4,8 stjerner, og det er jeg meget-meget ydmyg og stolt af. Faktisk er det noget af den højeste rating som findes af på en dansk campingplads! Tjek det selv på Tripadvisor og Facebook ikonet herover!

Vi ligger os i selen og gør os umage hver eneste dag. Giver lidt mere end forventet og lovet. Finder en løsning, hjælper lidt på vej og er så fleksible som hensynet til andre gæster og driften og Kærligheden til Kyst Camping tillader.

Alligevel sker det at en gæst syntes det blæser for meget i første række til havet, hækken burde være klippet i sidste uge, eller hækken skulle ikke være klippet i sidste uge, hvor lyden af hækkeklipperen forstyrrede dem, efter en lang dag på arbejde. Eller at det er træls man skal vende vinkelret på Havet, når ens siddegruppe med det store vindue er i den anden ende af vognen. Udover læsejl som skal være 1,5 meter fra skæl, hundegårde som skal være af grønt flethegn og vores dejlige og grundige servicepiger, som spærrer rummet af, indtil gulvet er tørt. Eller probberne springer når både føntørre, kaffemaskine og mikrobølgeovn kører samtidig i éen campingvogn.Eller år 2017 hvor der var grillforbud i hele landet! Eller mariehøner i år 2009. Det er da skide irriterende!

Det forstår vi! Vi forstår det hele.

Og vi forstår, det er en frustration hos den gæst, som nævner det til os. Vi vil altid gerne hører det! Det sker nemlig af og til det, at gæsterne har fået øje på noget, som vi selv har været blinde for.

Så fortæl os det endelig! Sandsynligheden for at vi har tænkt over det, overvejet det, afvejet det - og taget en beslutning er ret stor! Efter 19 sæsoner på Kyst Camping har vi pløjet os igennem rigtigt mange store og små udfordringer og fundet de løsninger som virker bedst for langt størstedelen af vores gæster, vores personale, driften og Kærligheden til Kyst camping – som også er vores børns barndomshjem.

Idag har jeg sagt til en gruppe unge mennsker som gerne ville checke ind for en enkelt nat, med en stor højtaler og grill under armen, at både de og vi bliver gladere, hvis de camperer et andet sted i nat. Hjemme i deres egen have feks. Det er bedst for alle og penge kan slet-slet ikke opveje min indre ro, når jeg (forventeligt) skulle bede dem skue ned for musikken. Der er intet galt med dem. De er præcis som de skal være. Unge, glade og fyldte med livslyst, dans og god musik. Hvem der bare var 21 år igen! Men det er ikke her på Kyst Camping, de skal være. 

Her trygt, sikkert, søde gæster og gennemskuelige priser - og vi er ordentlige mennesker som til enhver tid står på mål for vores løfter og ansvar. På vores arbejdstavle som vi hver dag skriver noter på, skriver vi ALTID ned når vi har fået en reklamation. Så gennemgår og drøfter vi den og finder ud af, om der skal tages action på det. Nogen gange ER det et problem, vi bare ikke kan afhjælpe her og nu. Feks at børnene ikke kunne sove kl. 19 fordi der var andre legende børn på legepladsen, at vinden var kold, eller at siddegruppen i campingvognen vender forkert i forhold til hvor havet er. Eller at hækken bliver klippet i uge 23 fordi, det er fastsat i vores planlægning til at ske i uge 23, og ikke i uge 22 eller 24. Vi har en plan! Den er på vores arbejdstavle, hvor vi arbejder struktureret og dedikeret og aller-øverst på tavlen står der ” Faktisk kan du li´ alle – når du kender deres historie”. Det er sådan vi arbejder og agerer på Kyst Camping, helt ind i vores knogler. Vi elsker vores gæster – og vi gør os umage.

Og nogengange er vi bare nød til at indse, vi ikke kan gøre gæsten helt-og-aldeles-og-fuldstændig-tilfreds, men I kan være helt sikre på, vi har lyttet, noteret og drøfter det.

Vores erfaring er, at der desværre ikke findes en ”one fits all”, men vi elsker at hører om hvad du tænker og oplever her, og finde nye tilgange i det. Det er ikke sikkert vi ændrer det – men vi elsker at hører om det. I informationen, på Tripadvisor, Facebook eller Google.

 

Søde jordbær

Søde jordbær og en ko

Holy-moly for et forår!

Aller-aller først i marts var her SÅ stille og tyst, at det var svært at fatte. En Påske helt uden gæster. En april uden omsætning og en tvivl om hvornår det her nogensinde skulle blive godt igen, selv om Facebook flød over med regnbuer og ”det bliver godt igen” bannere.

Langsomt kom troen tilbage, samtidig med folk igen turde bevæge sig ud af deres isolation og gå til frisøren. Helligdagene i Kr. himmelfart og Pinse var nærmest gudsbenået med solskin, 25 grader, solnedgange og en masse gæster som var SÅ glade og taknemlige over at være sluppet ud af Corona-isolationen.

Jeg var vildt itvivl om hvordan sommeren skulle gå, hvis grænserne stadig var lukkede. Indtil den karakteristiske ”you´ve got mail” lyd fra min  telefon blev hyppigere og hyppigere i takt med online bookingerne tikkede ind. 

Nu ser jeg, det bliver en rigtig fin og dejlig Dansk camping-sommer. Endnu flere danskere tager på camping i år. Endnu flere solgte campingvogne, campere og telte, og i campingbranchen smiler vi lidt mere, end vi gjorde i april.

Alting vender tilbage. På nye måder og i nye forme. Og nogen ting består. I Bogense er Rosenfestivallen aflyst i år p.ga. forsamlingsforbuddet på 500 personer i hele august. Tilgengæld bliver byen fyldt op med en masse store kummer fyldt med roser, som vi kan glædes over hele sommeren. I stedet for at pynte massivt op en enkelt weekend i August, drysses glæden ved synet og duften af en hel by fyldt med roser, ud over hele sommeren.

Der er noget fantastisk trygt og beroligende i, at der er ting som vi mennesker absoulut igen indflydelse har på. Solen går ned i vest på samme tid som sidste år ved denne tid, det er fuldmåne hver eneste måned og koen kigger dovent på mig, når jeg går forbi dem, på min tur omkring Gyldensteen. Selv mågerne skriger som de plejer! Og det er vidunderligt! Min yndlings gåtur på 8 km, som jeg går flere gange om ugen starter fra Kyst camping, langs havet, igennem et fugle reservat, over golfbanen, igennem skoven og ender i den hyggelige gamle by. Bare spørg mig i informationen, så tegner jeg ruten til dig. jeg er sikker på du vil elske den!

Vi må nu samles op til 50 personer  og vi åbner opholdsstuen op igen i dag, som ellers har været corona-lukket indtil nu. Vi skal stadig følge regeringens restriktioner om afstand, håndsprit og ekstra fokus på rengøring – men jeg tror på det bliver en vidunderlig dansk sommer – havet er allerede 15 grader varmt og jordbærrene er ovenikøbet søde i år! Velkommen til dejlig dansk sommer!

gave i lorten

Der er en gave i lorten

På sådan en dejlig store bededag, hvor det pibler ind med gæster er Campingmutter nærmest lykkelig. Vi har stadig forholdsregler som skal følges. Vi skal holde afstand, spritte hænder og tage hensyn. Det tror jeg vi skal i lang tid fremover. Og det er helt OK. Danmark nærmer sig mere normale tilstande. Fra i næste uge kan du gå ud at spise i Bogense, butikkerne er åbne og vores servicebygninger er åbne. Opholdsstuen venter til fase 3 d. 8. juni med at åbne, og indendørs legerum venter til fase 4 i august med at åbne.

Hvis jeg havde været bekymret inden vores åbning om vores gæster, kunne opretholde samtlige restriktioner, er de blevet gjort til skamme. Alle gæster er så søde, holder afstand spritter hænder og tager hensyn. Vi har ekstra fokus på rengøring, og her er håndsprit ved alle bygninger. Vi har også opsat pifterer med rengøringsmidler, hvis du lige har lyst til at spritte lidt, inden du sætter dig.

Havet er præcis lige så smukt og vidunderligt som det har været i tusindvis af år, og det er hele 11 grader varmt de her dage. Skønt til et morgen-gys! Her er roligt, trygt og smukt, med byen og havnen lige om hjørnet.

Der har aldrig været smukkere her, end lige nu. Eller også er alle sanser skærpet og jeg prissætter duften af havet og solen på mine kinder endnu mere, efter nogle måneder hvor meget har drejet sig om virus og især forbyggelse af virus.

Der er altid noget godt, i noget skidt. Eller som min skønne veninde Tina plejer at sige til mig: Der er en fin gave med lyserød sløjfe på, inde i lorten! Der er læring i al modgang. Omkring efterårsferien troede jeg f.eks. min datter Ida-maria var lidt lunken på at gå i gymnasiet. Hun ved nu, med hud og hår, at hun elsker at gå i gymnasiet! Og savner det SÅ meget, at udsigten til først at skulle starte igen efter sommerferien er uoverskuelig i en 16 årig piges verden.

Vores søn næsten 21 årige Emil så vi meget sjældent inden Corona-tiden. Han bor godt nok hjemme, men hans travle ungdomsliv, var vores hjem mere et pitstop til mad og nogle timers søvn, inden han på ny var afsted igen. Det travle ungdomsliv fik en gevaldig pause, da Mette F i marts lukkede hele landet ned med ”stay the fuck home” retorikken. Den heldige mor her, fik dermed lov til at være sammen med, spise med og kigge på sit ældste avl i nogle måneder, inden han nu flytter hjemmefra.

Campingmæssigt valgte vi at udskyde åbningen fra den planlagte 1. april til 3. maj og så holde tilsvarende længere åbent, så vi i stedet for at lukke midt i september først lukker efter efterårsferien i uge 42. Det koster nogle renter på kassekreditten, det koster den mistede omsætning i påsken. Men det er jo bare penge. Og papirer. Sålænge vi har kærlighed og havudsigt er alt godt.

 

 

Sæsonstart

Sæsonstart

Jamen er det da ikke utroligt?

Vi har haft sæsonlukket i 7 måneder (den ene måned var endda ikke planlagt, den kom Corona med) og alligevel! Alligevel har vi drøn travlt her den sidste uge inden vi åbner.

Vi gør os umage med at være strukturerede allerede fra sæsonen slutter med lister på tavler, i prioriteret rækkefølge til hvad der skal være lavet inden sæsonen åbner igen.

I vinters lød den på maling af alle hvide udhæng, maling af gasbetonbygningen, maling af den store servicebygning, af det som kan nås fra en stige, resten gemmes til næste vinter hvor vi lejer en lift.

Flytning af de 5 små hytter som har udtjent deres værnepligt på Kyst camping (tak for 19 års tro tjeneste, nu Kan de simpelthen ikke mere, måske en børnehave, spejdere eller fiskesø kan bruge dem til at søge læ i), olie til alle udendørs borde og stole. Udover selvf. trim af hække, buske, veje, fliser, sten og græs.

Det var planlagt og struktureret efter vejret, så der både er indendørs og udendørs opgaver. Hvert år når vi lukker, syntes vi, at vi har MASSER af tid. 6 måneder og vi er 3 (vores pladsmand Henrik, Rehné og mig) fuldtids, det er alligevel nogen mandetimer!

Vi fik endda en måned mere af Corona. Og da jeg var færdig med at græde over vores udskudte åbning (et par dage i fosterstilling) var jeg helt parat til at bruge den ekstra måned på, at lave vores nye hjemmeside her. Alligevel-alligevel render vi rundt her de sidste par dage med 14 timers arbejdsdage for at blive helt klar. Jeg skriver skilte, finder piftere til kassevis af håndsprit, tager mod bookinger, omrokerer nogen bookinger for at sikre der er ekstra plads mellem alle, prøver at få tilmelding til nyhedsbreve til at fungerer (har du tilmeldt dig?), hjælper vores sæsongæstere ind i den rigtige rækkefølge, så der kun er opstilling på hver anden plads, skrubber på de sidste kalkrester i toiletterne,  får lige lavet lønsedler og rengøringsplaner, og tager hunden til dyrlæge. Ida bliver stadig online undervist i 1.g. og Emil snakker om at flytte hjemmefra og spørger, om vi mon skal have aftensmad i dag.

Det er i morgen fredag d. 1. maj vi åbner! Vi bliver klar! Og jeg glæder mig!

Anden

Imens vi venter på d. 1. maj

Det er ikke altid det går som præsten prædiker, eller som vi har planlagt. Det gode er, at det går alligevel..

Vi troede fuldt og fast, vi skulle åbne for sæsonen d. 3. april, men Corona ville det anderledes. Vi har besluttet at vente med at åbne for sæsonen til d. 1. maj og dermed lade virus-stormen passerer gennem Danmark, så vi kan åbne i god ro og orden bagefter, når alle kan føle sig trygge. Både vores gæster, vores ansatte og vores familie. Det vigtigste for mig. er at være tryg og glad. Og at mine gæster, ansatte og familie er trygge og glade.

Jeg er heldigvis hverken politikker, læge, analytiker eller sundhedsperson i de her dage, jeg er bare Campingmutter i Bogense. Ja, vi mister (mange) penge på at gå glip af påsken og april. Men det er bare penge. Jeg tjener nogle nye penge en anden dag. Eller et andet år... Ligesom når vi har haft oversvømmelser. De 3 oversvømmelser som der har været på Kyst camping i 2006, 2012 og 2015 har sammenlagt kostet mig en million kroner. Og det var en hel million kroner. Af mine egne penge, også af de penge som jeg ikke havde og som jeg lige havde nået at betale banken tilbage, da den næste oversvømmelse og næste nye lån kom.. 

Hvis en af mine gæster, ansatte eller vores familie var udsat for at slæbe "en dårlig" (som det hed i mine unge dage) hjem til deres familier, kan jeg ikke reparerer det. Det kan jeg et stykke hen ad vejen med penge, så længe Danske Bank vil stå mig bi. Og alle ved jo, at Danske Bank er en ven i nøden.. 

Her kommer i bedste public-service-stil tips og triks, hvad du kan få tiden til at gå med, indtil det bliver campingsæson ved havet i Bogense d. 1. maj.

* Tøm alle skabene i din campingvogn. Dem allesammen! Vask skabene af indvendig og sorter alle tingene inden de kommer ind igen.

* Hvornår har den vogn egentlig sidste fået lavet en gas og fugttest? Måske er det tiden til det nu, hvor vognen alligevel står stille en måneds tid endnu.

* Slå forteltet op og se om det trænger til en lille syning eller en ny stang

* Er alle terningerne til yatsy spillet der, eller trillede der en væk sidste sommer som aldrig dukkede op igen ?

* Måske der skal et helt nyt og sjovt spil til i år?

* Send et gækkebrev til campingmutter. Eller til dit gamle familiemedlem som keder sig. Eller begge dele.

* Syng morgensang med mig hver morgen kl. 09.00 på DR TV, syng HØJT så jeg kan hører det helt i Bogense. (du er glad for, du ikke kan hører jeg synger og det er en skøn måde at starte dagen på)

* 5 uger går hurtigt. Vi ses snart!

Yours Campingmutter

 

 

 

Første

Campingmutter, del 1

Faktisk startede det hele med en cykeltur i 1960..

Min farfar Heinrich Seide Petersen var på cykeltur fra København til Fyn. Han var en fri sjæl, bestyrer i Brugen og havde ud-længsel hele sit liv. Han havde sin cykel, sit telt bagpå og en rygsæk. Det var det. Sådan havde han det allerbedst. På sin cykeltur rundt om Fyn når han til en lille samling af ko og grise gårde, ved Gamborgfjord, og bliver fuldstændig blæst bagover af det magiske syn af, markerne der går helt ud i havet. Han slår telt op for natten på ko-marken og ligger vågen hele natten og kigger på de grønne marker der når helt ud i det blå hav.

Den nat, 15 år inden jeg blev født, blev min skæbne. Heldigvis.

Da det blev lyst om morgenen på ko-marken, gik min farfar op og bankede på bondemandens dør. Han ville gerne købe det stykke af ko-marken som gik helt ned til Lillebælt. Det fik han lov til, dog skulle bondemanden have livstids adgang på markvejen ned til havet, for han gik daglig ned gennem marken og røg sin pibe. Min farfar kaldte den Ronæs Camping og fik emblemet du ser her, som bevis på han havde lov til at drive telt-plads.

Håndslag blev givet og min farfar cyklede glad hjem til København og fortalte sin kone og 4 børn, at de rykkede hele familien op med rode og flyttede ud på en ko-mark for at starte en teltplads. Hvem der bare havde hørt den samtale.

Min Farfars datter, altså min fars lillesøster, ville overhovedet ikke bo på en kornmark, så hun kom på kostskole i storbyen. Min fars to ældre søskende valgte at flytte hjemmefra og blive i byen. Min far landende lige imellem ikke at være gammel nok til at kunne klare sig selv, og samtidig være for gammel til kostskole. Så han kom med til ko-marken. Han var 12 år.

Min farfar byggede to helt primitive træhytter på ko-marken. Den ene boede de i, den bestod af et rum med køjesenge og gasblus til at varme vand på. Den anden træhytte solgte de is fra og tjekkede telt-turisterne ind og ud. Den passede min far. 

Min Far, Jan Seide, passede også ishuset den dag, der kom en hel busfuld skoleelever for at købe is. En af skoleeleverne var den 13 årige Bitten, som mange år senere blev min mor.

Min far og min mor, som på det tidspunkt var 13 og 14 år blev forelskede lige der, over isfryseren. Forelskelsen varede ved, og da min farfar og farmor var ved at være halv-gamle, overtog min mor og far campingpladsen. Det var år 1980. Jeg er født i 1975. Fra jeg var 9 år gammel fik jeg en mælkekasse som vendte på hovedet, til at stå på, så jeg kunne kigge over disken. Jeg tjekkede gæster ind og ud, solgte is og gjorde lokummer rene. For min farfar sagde " Aldrig for fin til at skurrer et lokum, Heidi" Og sådan blev det. i 70érne og 80érne var det stadig praktisk at have børn, som kunne bestille noget. Og det kunne min bror  og jeg. 

Vi vokser op på Ronæs Camping og indgår som det naturligste i verden som en vigtig del af driften af campingpladsen, imens vi går i folkeskole. I 1990 går der kludder i familien og min mor skynder sig at flytte til Nordjylland med sin nye mand, hvor de overtager Ålborg familie Camping. Min far anskaffer sin en ny kone som flytter ind til ham på Ronæs Camping. Jeg flytter i den anledning hjemmefra og sammen med Rehné. Som 17 årig gymnasieelev. 

Jeg fortæller mine forældre, at jeg syntes de har spillet deres kort ret dårligt, ved at arbejde så intenst, at familien faldt fra hinanden.

Jeg bliver uddannet kontorelev og sidder i kundeservicecenter på Vingården i Odense. Det er kedeligt. Virkelig kedeligt. Faktisk så kedeligt, at når en af kollegaerne har 10 års jubilæum og holder reception, får et ur og en halv times ekstra pause af firmaet, har jeg SÅ meget lyst til at gå over til dem, og fortælle, at jeg er ked af det på deres vegne. De har spildt kostbare år af deres liv, de aldrig får igen. Flere har siddet 25 år på samme kontor!

Rehné og jeg gør som der forventes af os i slut 90érne, Vi bygger et nyt hus i et villa kvarter. Med plads til 2 biler i carporten. I en forstad til Odense. Jeg tegner huset, Rehné bygger det, vi syntes det er meget sjovt at tegne og bygge sammen. Tilgengæld er det virkelig kedeligt at bo i et villakvarter. Selvom naboerne er vidunderlige, det er nemt til motorvejen, renten er kun 5%, er det lige så kedeligt som at danse til radioavisen. Jeg forstår simpelthen ikke livet i de danske villakvarterer med 8-16 jobs, men gør hvad jeg kan, for at det ser pænt ud imens jeg går og undrer mig over, om det var dét livet har a byde på.

Heldigvis bliver vi beriget med vores Emil i 1999 og efter 1 års barsel skal han i dagpleje. Jobbet venter, så vi kan betale lånet af på huset. En af de sidste dage i min barsel hører jeg Elton John i radioen. Yellow brick road. Jeg stopper op og ved med hver en celle i min krop, at jeg har placeret mig et sted i livet, hvor jeg ikke hører til. I´m going back to my plough...

En samtale 2 generationer senere end den min farfar havde med sin familie, men med det samme tema. Det her liv med parcelhus, 2 biler og pensionsopsparing - det går bare ikke. Vi sælger hele lortet og starter forfra. Med det som virkelig betyder noget. Emil. Og hinanden. Og havet. Alt kan gå, hvis bare vi har hinanden og havet.

Henriette hed hun, bank-damen i FIH (finansierings institut for industri og håndværk) der som det eneste penge institut, lånte penge ud til køb af campingpladser. Jeg var 24 år, med Emil på 1 år på armen og fortalte hende, at vi havde det her helt særlige hus, som vi selv havde tegnet og bygget, som vi nok kunne sælge lidt dyere end vi havde bygget det til. Og at vi gerne ville låne til en æld-gammel-totalt nedslidt kommunal ejet campingplads i Bogense, som bare liiige manglede lidt kærlighed. Og nogle nye bygninger. Og et nyt klientel. Og alt muligt andet. Men at jeg vidste, hvordan det ville komme til at se ud, hvordan det ville blive - og at det ville blive camping på en helt ny måde. 

D. 1. oktober 2001 havde vi købt campingpladsen i Bogense. Det er 19 år siden. Vi kalder den Kyst Camping Bogense. Camping med Kærlighed

 

Treide, men første del 2

Campingmutter, del 2

Jeg er 24 år og står under bruseren i mit nybyggede og total tjekkede parcelhus. Jeg elsker hver en mursten. Jeg elsker køkkenet, walkin closet, som faktisk slet ikke var blevet moderne endnu, træerne i indkørslen, og følelsen af at være ”rigtig voksen” med 5% realkreditlån, pensionsopsparing og det hele.  Jeg elsker naboerne. Og jeg ved, at jeg simpelthen ikke kan leve mit liv her. Det strammer. Alt-alt-alt for meget..

Det er den 1. oktober 2001 og det er dagen hvor vi skal overtage campingpladsen i Bogense. Samtlige af vores venner har været målløse, når vi fortalte dem, vi havde sat huset, biler og faktisk hele vores liv til salg. Det var lavkonjektur i Danmark i år 2001, kommunerne havde ikke nogen penge og solgte ud af deres grunde og bygninger. Herunder den kommunale campingplads, som jeg altså købte for den nette sum af 3 millioner. Det var ikke særligt populært at drive campingplads dengang, campingpladsen var kørt helt i knæ og  klientellet bar præg af, campingpladsen havde været offentligt ejet og hverken kommunen eller forpagteren var interesseret i at involverer sig synderligt i den,- og i øvrigt havde den kørt med underskud så langt øjet rakte baglæns. Den var billig til salg og det var mit held!

Som jeg står der om morgenen, på dagen jeg skal overtage campingpladsen, ved jeg, at alt bliver godt. At det bliver op ad bakke, men at det ender godt. Jeg ved det bare. Liidt anderledes har jeg det et par timer senere, da jeg står i Bogense og kommune-manden skal overdrage mig campingpladsen.  Et helt bord fuld af nøgler, uden vedhæng og ingen ved hvilken nøgle som er til hvad.. Der er ikke nogen overdragelse fra den tidligere forpagter, og kommunemanden har ikke været en del af driften, så ingen ved reelt hvem som er på pladsen, hvad de hedder og hvornår de er kommet og hvornår de har tænkt sig at rejse igen. Lige som ingen ved hvordan vi låser nogen af bygninger op. Til gengæld ved Emil, 1 år, at han er sulten. Nu. Vi går ud til pølsevognen på havnen og spiser pølsemix til aftensmad imens vi pønser på, hvordan vi lige griber det an.

Vi beslutter at sætte en seddel i dørene på alles campingvogne, at de skal møde op dagen efter kl. 11.00. Vi går hjem for at skrive sedler og dele dem ud, prøver samtlige nøgler til vi finder den som passer til informationen. Der er efterladte møbler, der er ikke gjort rent meget længe og der er ikke nogen former for kunde kartotek eller kassekladder. Til gengæld er der råd under gulvtæpperne da vi tager dem af og sort omkring alle vinduerne. Rehné spørger mig om jeg har flere gode ideer i ærmet til vores liv sammen..

Campingpladsen er mest beboet af fastliggere som har været der længe inden jeg blev født. Det fortæller de mig, imens jeg er hoppet op og stå på et bord, vi har sat udenfor, så de kan hører og se mig. Det er ragnarok. De fortæller at jeg ikke skal ”tro jeg er noget”, at de har været der længe inden jeg blev født, og at jeg kan glemme alt om prisstigninger. Det er deres sted og den ene plejer at gøre rent, den anden plejer at slå græs. For en kasse øl om ugen.

Jeg gentager igen og igen at vi har købt og betalt campingpladsen og at det fremover er et feriested, mere end et bosted. At der er nye ordensregler og at ingen kan have bopæl på campingpladsen. Det ryger lige i nyhederne, områdeavisen skriver frådende om alle de mennesker som nu skal forlade campingpladsen. Turistchefen kommer ned til mig og spørger om jeg er bindegal, at smide alle folk ud. Hele byen og samtlige campister afskyr mig. Sådan går hele det første år. Med at rydde op i klientellet, så dem som er på campingpladsen rent faktisk er turister på ferie. Vi rydder op i bygninger, efterhånden som vi kan komme ind i dem, rydder op i hække, på veje, på campingpladsen på campingpladsens ry i campingbranchen. Vi sætter priserne op, så vi både har penge at sætte i stand for og så dem som ikke betalte deres ophold på campingpladsen, var nød til at rejse. Vi giver campingpladsen et nyt navn for at markerer skiftet. Vi kalder den Kyst Camping Bogense. Min bankmand i byen (det var i år 2001 hvor der faktisk sad mennesker i bankerne og tog i mod pengene,) kigger lidt nervøst over brillerne, når jeg kommer ind og spørger mig lidt nervøst hvordan det går..

Vi har revet alle gulve op, tapet ned, køkken og bad ned i det lille opholdsrum på 24 m2 som er vores beboelse bag informationen. Det  består af 1 rum og udgør hele vores hjem. Jeg sætter selv nye fliser op på badeværelset og Rehne´ bygger et køkken til os i vores opholdsrum. Vi er præcis så kække som man er, når man er 24 år.  Alt fysisk omkring os er kaos, men mavefornemmelsen er stadig god. Og midt i det hele kommer der en engel. Som der altid gør når mennesker er i krise. Min engel hedder Poul (forsættes i del 3)

Ronæs

Som at være født i cirkus

Lad os lige få styr på de der campingpladser i familien.

Vores familie er som så mange andre familier, ret så rodet. Den korte udgave af den lidt komplicerede historie er, at min farfar Heinrich Seide starter Ronæs camping, som min far Jan Seide og min mor Bitten overtager efter min farfar. Det kan du læse mere om her på bloggen under Campingmutter, del 1.

Min bror Allan og jeg vokser op på Ronæs camping og arbejder fra der fra vi startede i folkeskolen. Det var meget normalt i start 80érne, inden pædagogik rigtig slog igennem..

Mine forældre driver Ronæs camping sammen, med ret stor succes, frem til 1991, hvor de bliver skilt. Der er en pris for alt og succesen spiste deres kærlighed. I hvert fald overtager min mor sammen med sin nyanskaffede mand Bent, Ålborg familie camping, Strandparken i 1992. Der er de stadig og de er på snart 30. år glade for den. Det er en by-campingplads med mange transit gæster og stort check ind og ud hverdag, og mægtig populær hos især autocampere, nordmænd og svenskere som kommer sejlende over med færgen.

Til Ålborg kommunes store ros, vil jeg lige nævne at Ålborg som jo er landets 2. største by, har formået at holde autocampere på campingpladserne. Der findes simpelthen ikke kommunalt drevne autocamper pladser i Ålborg. Ålborg har virkelig været ny-tænkende og nogle bane-meter længere fremme end stort set alle andre danske byer i forhold til turisme. Det har min mor sammen med politikkerne i Ålborg været med til at skabe, og det virkelig fint. Sådan Ålborg!

Min far blev på Ronæs Camping da min mor rejse til Ålborg. Han anskaffede sin en ny kone Allis, og sammen drev de Ronæs camping indtil 2012, hvor den blev solgt ud af familien. Det var meget mærkeligt! Men jeg er (snart) kommet mig over det. I mange år var planen, at når jeg havde opnået tilstrækkelig økonomisk konsolidering på Kyst camping til at kunne optage nye lån, til at købe Ronæs camping for, kunne jeg købe den og drive den samtidig med Kyst Camping. Selvfølgelig skulle vi beholde Kyst camping også!

Jeg vil bare sige, familie og penge er en virkelig-virkelig sprængfarlig cocktail! Hvis du på nogen måde kan undgå at blande familie og penge sammen, så gør det! Skæg for sig og snot for sig!

Enden på balladen blev, at min far vælger at sælge Ronæs camping til nogle fastlæggere i (som på ingen måde er en del af konflikten) for ganske-ganske få penge mere, end jeg kunne låne i kreditforeningen. Det tog os alle sammen nogle år at komme over, men tiden læger alle sår og der er en mening med alt som sker. Derfor er Ronæs camping siden 2012 ejet af nogle helt uden for familien, som heldigvis også passer godt på den. Min far og Allis lever et liv langt væk fra campingverdenen. Faktisk sidder min far det meste af tiden på en motorcykel i bjerge langt væk fra civilisationen og resten af tiden i et parcelhus i Fredericia.

Min mors nye mand Bent, har 4 børn fordelt på 2 mødre. Min fars nye kone har 2 børn, fordelt på 2 fædre. Vi var selv 2 børn i forvejen. Lige pludselig var vi mange. 8 børn med ialt 8 forældre. Det gode ved den udvidede familie er, jeg har lært, at alle elsker hinanden på forskellige måder og af forskellige årsager. Allis´ søn Frank og hans kone Marianna er en vigtig del af min familie. Vi er ikke vokset op sammen, da jeg stort set flyttede ud, da Allis flyttede ind, men med årene er det blevet mindst vigtigt om vi deler blod. Frank og Marianna har Hobbyhaven i Århus, tjek hobbyhaven.dk. Der er virkelig dejlige ting til dit hus og have.

Mine børn er vokset op med at Frank og Mariannas børn er deres fætre og kusiner. Ligesom min brors kones børn også er. Og deres fælles børn. Min bror Allan arbejder faktisk med at supporterer campingpladser i hele Danmark når deres bookingsystemer skal opdateres. han ved hvordan det skal virke og ved at service, er alt hvad man i virkeligheden kan konkurrerer på i dag. Alt hardware og alle faciliteter kan alle købe for penge, men service, den kommer et helt-helt anden sted fra. Og det er servicen som gør forskellen. Allan har ligesom jeg, været service-organ hele sit liv og han kan noget helt særligt. Allis og Jan er deres allesammens bedstemor og bedstefar. Og min mor og Bent er Mormor og morfar.

Ronæs camping fylder ikke længere i mit hjerte, andet end med taknemlighed for at min Farfar var på cykeltur netop der og besluttede sig for at åbne en teltplads. Og at jeg selvfølgelig-selvfølgelig håber og ønsker ALT det bedste for den.

Insister på Kærlighed.

Vil du også gerne være opdateret med nyheder og tilbud? Tilmeld dig her

x